Så kom mørket tilbage

Utroligt som man hvert år overraskes over, hvor hurtigt dagslængen aftager på denne tid af året. Det er gået et godt stykke tid siden sidste nyhedsbrev. Heldigvis har mange brugt tiden til at nyde vandet. Årets kajakelever er nu flyvefærdige og kan selv. Det samme for baglængsroerne. Jeg håber,I får mange gode timer på vandet. 

Årets sommersæson lakker så småt mod enden, vi stryger standeren, når vi går over til vintertid den 30/10. programmet er ikke lagt endnu, men sæt allerede X i kalenderen. For dem, der ikke kan få nok af vandet, er der mulighed for vinterroning.  

Når vi trækker os tilbage fra vandet, så har vi jo heldigvis rospinningen som tager over, så der er ingen grund til at lægge sifg på sofaen og vente på en ny sæson. Motion er stadig en mulighed. Jeg håber de nye i klubben også vil prøve kræfter med denne diciplin. 

Tiderne for rospinning bliver tirsdage 17:15-18:15 og 18:30-19:30, torsdage 18:00-19.00 og lørdag kl 9:00-10:00. Rospinningen foregår i fitnesslokaltet på efterskolen frem til omkring jul. Efterskolen vil udvide med flere maskiner i deres fitnesslokale, så der bliver ikke plads til os, når det sker. Men den endelige slutdato på rospinning på efterskolen kender vi endnu ikke. Hvis I kender et sted vi kan være derefter, så meld endelig tilbage til os. Bestyrelsen er ved at se på alternativer. 

Tiderne til rospinning er oprettet i aktivitetskalendren, så det er bare med at få booket nogle tider. Igen i år så vil vi gerne have, at hvis man har meldt sig til og alligevel ikke kan komme, så få meldt fra så hurtigt som muligt, så andre kan komme til.  

Det nye klubtøj er blevet taget godt imod, jeg tror, jeg har set det meste af kollektionen i live. 

Torben har meddelt at han stopper som materielforvalter, når sæsonnen slutter. Det er vi mange, der er kede af, og takken kan ikke blive stor nok for de år, du har taget teten på denne opgave. Den vakse læser har allerede nu forudset, hvad jeg så vil skrive. Vi søger en ny materielforvlter, så hvis du har mod på at hjælpe til, så meld dig på banen. Klubben sørger for, at materielforvalteren kommer på diverse kurser, så man kan holde materiellet vedlige. Man kommer ikke til at stå med det alene, alle hjælper til i det omfang, de kan. Det er også en mulighed at dele opgaven op, så der er en, der tager sig af kajakkerne og en tager sig af robådene. Mulighederne er mange. 

Jeg skrev kort ud på Facebook om en hændelse, vi havde for nu allerede små tre uger siden. Her kommer en beskrivelse af, hvad der skete:

Når det der ikke må ske, sker.
Søndag den 4/9-22 stævner to både ud fra Lindenborg Ro- og Kajakklub. Der er planlagt en tur til Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund. En tur på ca. 50 km. Bådene er en to-åres inrigger og en treer-gig med styrmand, syv personer i alt. Der er tre som er langtursstyrmænd, og resten er korttursstyrmænd Ro-erfaringen er mellem 9-35 år. Der holdes en briefing inden afgang, og vejret er blevet godt studeret. Vinden er 5 m/s og med stød op til 11 m/s fra øst. Turen bliver lagt efter at giggen skal ligge så meget i læ som muligt for at tage hensyn til de bølger, der måtte være. De første 8 km er alt, som det skal være. Da vi går gennem revet og ud i den store del af Roskilde Fjord, kommer der bølger som forventet. Kursen er sat tæt på Bognæs for at ligge i læ af skoven så meget som muligt. Det går fint den første kilometer. Men så begynder det at blæse op, og der kommer nogle større bølger. Enkelte giver en lille pøs vand i gigbåden, men ikke noget alvorligt. Vi holder kursen lige op i bølgerne, og det går fint. Lige indtil det blæser mere op. Vi vil ikke vende om på grund af risiko for bordfyldning ved en vending, og med den nuværende kurs vil vi ramme land om cirla 1 kilometer. Den kurs holder vi så. Det går rimeligt i nogle hundrede meter, så kommer der en stor bølge og bordfylder gig-båden.
Så er der ikke andet for, end at vi må i vandet og iføre os vores redningsveste. Lynhurtigt er alle sikret, og vi har det godt. Vind og bølger er imod land, som er cirka 500 meter væk, så alle er rolige. Roerne i den to-åres inrigger opdager hurtigt, at den er gal og vender om og kommer os til undsætning. De slår alarm og har hele tiden overblikket. De kommer hen til giggen og sikrer sig at alle er ok og diverse vandtætte poser bliver bjærget om bord. Giggen bliver bundet fast til den to-årers, og turen mod land begynder med de to både. Årene fra giggen er afmonteret og bliver brugt som opdrift for de fire roere, som ligger i vandet. Alarmcentralen sender helikopter, politi og Kirke Hyllinge Brandvæsen af sted. Efter ca. 200 meters roning går knuden op, og besætningen i inriggeren vælger at ro de første to på land og henter efterfølgende de sidste to og i tredje omgang båden. Mens vi bliver roet i land, hænger vi fast på siden af inriggeren, der er ingen grund til, at vi prøver at komme op i båden med risiko for at den kæntrer. På land får alle afmonteret det våde tøj og får noget tørt på. Lige da alle er kommet på land, kommer helikopteren og lidt efter politiet, til sidst kommer brandvæsnet. De konstaterer hurtigt, at ALLE har det godt og ALLE har redningsvest på. Et enkelt tæppe bliver udleveret, og så spises der noget mad, og vi får styr på alle delene. Bundbrædder og årer er skyllet i land, så vi har det hele med hjem igen. Den to-åres bliver roet hjem igen og giggen bliver trukket af brandvæsnet tilbage til Lindenborg.
Vel hjemme igen gøres både rene og alt udstyr kommer på plads, og alle får et varmt bad. Til sidst samles vi alle for lige at snakke hændelsen igennem.
Der er enighed om, at der er styr på sikkerhedsproceduren. Alle kommunikerede med hinanden hele tiden, og alle var rolige i den uvante situation.
Stor ros til alle for at træde i karakter og hjælpe med det, man nu skulle. Styrmanden i den toåres havde kontakt med alarmcentralen hele vejen og var god til at beskrive situationen, roerne i den to-åres var motor, og fik båden frem og tilbage de gange, det krævedes. Os der lå i vandet var gode til at snakke med hinanden og hele tiden have styr på, om vi var o.k.
Vandet var varmt, så det var o.k., at vi lå der næsten en halv time. Men det blev koldt til sidst. Havde vandet været koldere, så havde vi bare ladet båd være båd, men vi fik det hele med hjem i første omgang.
Kunne man spole tiden tilbage, så skulle giggen ikke have været på vandet/være vendt om noget før. Men det kan vi ikke lave om på. Men når nu uheldet var ude, så var det så betryggende, at der var styr på sikkerheden og materiellet bare virkede. Vi havde redningsveste til alle, og de var tilgængelige med det samme. Ligeså mobiler, ekstra tøj og mad. Det kan kun være en opfordring til andre roklubber om lige at få gået alt igennem, til den dag hvor det der ikke må ske, sker.

Lad os alle nyde de sidste fem uger på vandet.

vh

Erik Borup

Formand